Hvad language matters står for
Making sense
Giver det mening? Dette er spørgsmålet, tolken konstant stiller sig selv og ofte sine kollegaer: Am I making sense? At kunne svare positivt på spørgsmålet er tolkens eksistensberettigelse. Han* skal gøre det, der bliver sagt på et andet sprog – i særdeleshed når der er tale om fagbegreber! – forståeligt på tilhørerens sprog, uanset om den, der taler, måske ikke er særlig klar i sine vendinger, har en stærk accent eller simpelthen udtrykker sig klumret.
Det giver ikke mening hvis tolken bare snakker løs og producerer en ordstrøm uden klar sammenhæng f.eks. fordi han ikke forstår fagsproget. Det vil få kommunikationen til at bryde sammen, hvilket nok er det værste, der kan ske i en international kontekst. Hvis det drejer sig om et mindre møde, har deltagerne måske mulighed for direkte at spørge ind til det, der bliver sagt, men i en stor international konference kan det ofte ikke lade sig gøre. I yderste konsekvens kan det betyde, at taleren ikke engang lægger mærke til, at en del af tilhørerne ikke forstår, hvad der bliver sagt, fordi tolkningen ikke virker som den skal – og dermed går talerens omhyggeligt foreberedte foredrag og budskab tabt!
Det vil du sikkert gerne undgå, så hvad med at bestille Babel-eksperterne der ved hvad de taler om? Som professionelle tolke er det vores absolutte og entydige mål at hjælpe til med at give mening!
Carpe Dictum – nyd hvad der bliver sagt!
Du kender det sikkert godt: Du fanger hvert eneste af foredragholderens ord, fordi han simpelthen er sådan en dygtig taler. Du følger med i hans tankegang, er hundrede procent fokuseret på emnet og glemmer næsten omverdenen. Hvis taleren strukturerer sit oplæg ordentligt, benytter indlysende eksempler, bruger metaforer og citater, så vil du nok forlade lokalet med en fornemmelse af, at du har lært nye ting, og at du er blevet godt underholdt – du vil føle dig beriget.
Den slags vellykket kommunikation er tolkens paradis, idet han vil kunne engagere sig fuldt ud, blive næsten identisk med taleren og videreformidle alle nuancerne i originalsproget til sine lyttere. Og når både taleren på originalsproget og tolken nyder deres rolle som kommunikatorer og er fuldt koncenterede omkring det, de siger, så er der næsten garanti for, at også lytterne bliver optimalt motiveret. Så giver det mening at taleren og tolken har gjort sig umage og har brugt mange kræfter og muligvis penge på at udarbejde oplægget grundigt. Tolken vil under alle omstændigheder gøre en stor indsats inden konferencen for at sætte sig ind i emnet og fagtermerne – det bruger han tit mere tid på end på selve tolkeindsatsen. Jo flere af oplæggene eller manuskripterne tolken får i forvejen og jo bedre, han bliver informeret af opdragsgiveren med baggrundsmateriale, desto mere målrettet kan han gå til værks i sit foreberedende arbejde. Omvendt står det klart at tolken ikke kan arbejde optimalt, hvis han forud for mødet næsten ingenting får at vide om indsatsen, hvis taleren på originalsproget læser en skriftlig tekst op i en fart eller hvis tolkeanlægget (mikrofoner og hørtelefonerne) ikke virker efter hensigten.
Med andre ord: Vil man efterleve mottoet Carpe Dictum, er der mindst to om det, nemlig en god taler og en opmærksom lytter. I en flersproget konferencesituation skal der desuden også være mindst en tredje person til stede,
nemlig en profesionel tolk. Hvis sidstnævnte ikke magter opgaven, går kommunikationen i stå.
Don’t shoot or underpay the interpreter
I århundredevis var det et noget farligt erhverv at være tolk (det er det faktisk fortsat i nogle krigshærgede lande). Tolke blev betragtet som nogle særlinge, der havde et alt for nært forhold til fremmede. Man nærede mistanke om, at de som grænsegængere mellem forskellige kulturer måske var upålidelige og ikke følte sig så tæt knyttet til deres hjemland som andre mennesker. I dag er faget respekteret og tolke bliver værdsat som uafhængige formidlere, næsten-diplomater og professionelle kommunikationseksperter, der bistår i udbredelsen af den internationale forståelse imellem mennesker.
De allerfleste professionelle tolke er universitetsuddannede, har en udmærket almenviden, og mange har fået stemmetræning. De færreste af dem er fagfolk i snæver forstand, d.v.s. de er ikke ingeniører, jurister eller økonomer. Men tolke begår sig inden for disse og andre områder som midlertidige selv-lærte eksperter. Og de er mestre i hurtigt og grundigt at sætte sig ind i nye emner, så de også kan formidle komplekse temaer. Tolkefaget er baseret på mange års - ofte årtiers! – praksis, og det er denne erfaring, kunden nyder godt af. Hos language matters har vi sammenlagt mere end fyrre års erfaring.
Er du vant til at betale rimelige honorarer for dygtige fagfolk? Så brug de andre liberale erhverv som reference og giv tolkene god tid til at forberede sig på deres opgave – det er ikke forgæves.
* Der gøres opmærksom på at brugen af de mandlige pronominer udelukkende skyldes ønsket om at holde teksten kort.
Al omtale af tolke skal forstås som værende refererende til både mandlige og kvindelige repræsentanter af faget –
de sidstnævnte udgør ca. 70 procent.
language matters ... kendte ansigter i branchen
Født i Stuttgart i 1979
studieophold i Edinburgh og Montreal
Afslutningseksamen i Tolkning og Oversættelse fra Universitetet i Heidelberg
Medlem af det internatioinale forbund for konferencetolke (aiic)
Født (1958) og opvokset i den dejlige by Hamborg
Uddannelse: cand. mag (engelsk og spansk), Hamborg Universitet
Undervisningsassistent i Nordengland
EU Konferencetolkuddannelse fra Handelshøjskolen i København (i dag CBS)
Medlem af det internatioinale forbund for konferencetolke (aiic)
Masters of Many Trades
I de sidste femten år har Johannes Weber og Niels Hamdorf hver for sig bl.a. tolket inden for de nedenstående emner og situationer. Det er vores erfaring, at man kun kan blive klogere af at sætte sig ind i en bred vifte af forskellige fag og områder: Når først man går i gang, bliver man typisk fanget af de nye og spændende sammenhænge, man opdager. Det går op for en, at der faktisk ikke er noget som helst område, der er kedeligt, hvis man fordyber sig i det. Vi lever i en videnbaseret (erhvervs)verden, hvor det er vigtigt at beherske jargonen i de forskellige discipliner og de forskellige stilniveauer, sproget kan byde på. Det er næsten som med biodiversiteten: Fagtermerne skal plejes og sproget vedligeholdes, hvis ”arterne” ikke skal uddø. Language matters ...
Tolkning under byretsmøder angående færdselssager, depositions (vidneudsagn og -afhøringer foretaget af amerikanske advokater uden for retten i Tyskland) og voldgiftssager på internationalt plan;
ved internationale konferencer om kunsten og jura og idræt og jura organiseret af den private Bucerius Law School i Hamburg; under grundlovsforhør af narkosmuglere anholdt i havneområdet i Hamborg; under det tysk-britiske forum arrangeret af British Chamber of Commerce i Tyskland;
under tiltrædelsesbesøget af Formanden for Europa-Parlamentet i Danmark, under forhandlingerne på ministerplan af Traktaten om den Faste Forbindelse over Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland og besøget af en delegation af newzealandske parlamentarikere hos den Hamborgske forfatningsdomstol;
ved generalforsamlingerne hos den mest traditionsrige tyske bilproducent igennem mange år og med tusindvis af aktionærer, ved prøvekørsler af tunge lastbiler i Ostfriesland og træningsworkshops for bilmekanikere i Schwaben;
i forbindelse med et besøg af en delegation af eksperter for den kollektive trafik fra Hongkong hos Hamborgs trafikselskab (HVV), hvor tolken fik lov til selv at fungere som togfører, under forhandlinger med den tyske jernbaneinfrastrukturoperatør (Eisenbahnbundesamt) og ved konferencer om logistik og kombineret transport;
ved verdens største messe for skibsværfter og skibsudrustere, konferencer arrangeret af krydstogtsbranchen og inden for standardiseringsarbejdet angående skibsfarten i de indre europæiske farvande;
i anledning af en international luft- og rumfartsudstilling, underhøringer i delstaten Schleswig-Holsteins parlament om databeskyttelse og de sociale medier og under bilaterale regeringskonsultationer på ministerplan;
ved verdens vigtigste messe om rørlægning og beslægtet entreprenørvirksomhed, ved skibsdåben af ”Vidar”– installationsskibet, der benyttes til havmølleparker og præsentationer om tunnelelementfabrikken for den faste forbindelse over Femern Bælt;
under ”CeBIT” computermessen og landbrugs- og kvægbrugsmessen ”Euro-Tier” i Hannover og fagmessen om vindkraft ”Offshore-Wind” i Hamborg;
under en international kongres om psyko-onkologi, en verdenskonference om musikterapi og som ’medrejsende’ på en fantasirejse med en fremtidsforsker;
ved mindehøjtidigheden for 350-årsdagen af den Westfalske Fred i Münster, under en konference om militærhistorie og et seminar om forsoningsprocessen i det tidligere Jugoslavien;
under en udflugt i mere end tusind meters dybde i en kulmine i Sprockhövel, under flyturen til en sikkerhedskonference på øen Helgoland med en helikopter fra det tyske forbundspoliti og en arbejdsfrokost på en russisk isbryder i Murmansk;
når det drejer sig om interne drøftelser i tyske storbanker, investorer-roadshows organiseret af investeringsfonde, der forvalter formuer i millardstørrelse og gallaaftener i førende internationale revisonsfirmaers regi;
under flere kontrolbesøg i tyske slagtehuse og såkaldte audits angående levnedsmiddelsikkerheden foretaget af EU-Kommissionen og ved gruppe- og udvalgsmøder i Europa-Parlamentet;
ved et live interview med den amerikanske ambassadør i tysk fjernsyn (ARD-tagesthemen), under en serie af samtaler mellem forhenværende forbundskansler Helmut Schmidt og andre older statesmen i Hamborgsenatets gæstehus og under pressemødet, hvor den tyske udgave af BBC-børneserien „Teletubbies“ blev lanceret;
under et ESU-møde (europæisk samarbejdsudvalg) langt ude på landet i Sverige, medarbejdermøder („town hall meetings“) hos store foretagener inden for international agrobusiness, og når kvartalsregnskabet fremlægges på en kemigigants egen fjernsynskanal;
under performance-udstillingen „De Udøde – en kunstnerisk håndtering af zombies“ i Kampnagelfabrik i Hamborg, en paneldiskussion med en af veteranerne af Christopher-Street-Day demonstrationerne iNew York og ved en workshop hvor der skulle hækles koraller der illustrerer og forståeliggører ikke-euklidisk geometri;
under en delegationsrejse med medlemmer af Europa-Parlamentet til Nordkap, et todagesmøde om bord på et krydstogtsskib i Adriaterhavet hvor franchisetagerne af en stor cateringkoncern mødtes og under et festmåltid i kajsersalen på Hamborgs Rådhus;
når det gælder vejmarkeringer og rumlestriber, elektroisoleringslakker og produkter fra næringsmiddelindustrien fremstillet og eksporteret til hele verden af lokale firmaer i Nordtyskland.
To tredjedele af vore kunder er store og mellemstore firmaer der er meget fokuseret på „value for money“. Her benytter man sig gerne af vore sproglige kompetencer, når det netop ikke er tilstrækkeligt at kunne tale nogenlunde ”flydende engelsk“ – f.eks. ved aktieselskabernes generalforsamlinger, under townhall meetings hvor en repræsentant for det amerikanske moderselskab kommer og taler til hele personalet, under forhandlinger med udenlandske investorer, ved Europæiske Samarbejdsudvalgsmøder, i økonomiske udvalg og komiteer, i sammenhæng med investorkommunikationsarrangementer (road shows), bestyrelsesmøder, pressemøder, tv-interviews, myndighedsgodkendelsesprocesser m.m. hvor der er brug for tolke, som modvirker den babylonske sprogforvirring.
Tag os på ordet !
Johannes Weber
Tel: +49 (0)40 22821160
Mobil: + 49 (0)172 69 040 44
info@johannesweber.net
Niels Hamdorf
Tel: +49 (0)40 4904807
Mobil: +49 (0)171 3520910
hamdorf@t-online.de
Adresse
Stellinger Weg 15
20255 Hamburg
www.language-matters.de